Bevaringscenter Nordjylland Bevaringscenter Nordjylland ForsideExtranet login

grafisk konservering

Bevaringscenter Nordjyllands grafiske konservator behandler alle typer genstande af eller på papir, fx tegninger, akvareller, grafik, bøger, kort eller arkivalier. Genstandene restaureres efter behov; for eksempel rensning for snavs eller skjolder, restaurering af revner eller udfyldning med indfarvet papir, fjernelse af tape, vådbehandling, fastlægning af afskallede farvelag og montering i syrefri materialer. Bøger kan restaureres i bind og/eller blok. Montering til udstilling, fx passepartout eller støtte til større bøger kan fremstilles efter ønske.

 

Sammen med kunden gennemgår vi de forskellige forslag til behandling, sammen med en vurdering af, hvilket resultat der kan forventes.

 

Vi udarbejder tilstandsvurderinger på større samlinger grafik, bøger og fotografi. Vi tilbyder kompetent rådgivning omkring emballage og opbevaring i syrefri og ligninfri kuverter og æsker. Desuden rådgiver vi gerne i forhold omkring klima, affugtning, belysning mm.

 

Kontakt Bevaringscenter Nordjylland for yderligere oplysninger om grafisk konservering eller tilbud på en konkret opgave.

Grafisk konservator Lisbeth Præstegaard Jensen hæfter en protokol fra Aalborg Stadsarkiv

Grafisk konservator Lisbeth Præstegaard Jensen hæfter en protokol

fra Aalborg Stadsarkiv.

 

Dåbsattest med gulnet tape før restaurering

Dåbsattest fra USA 1907 før restaurering.

 

Dåbsattest efter restaurering og fjernelse af gulnet tape

Efter restaurering.

 

Accepter cookies

Som de fleste andre hjemmesider bruger bcnord.dk cookies blandt andet til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet og til at optimerer hjemmesiden for både dig og andre brugere.