Bevaringscenter Nordjylland Bevaringscenter Nordjylland ForsideExtranet login

historie

Museerne i Nordjylland er fyldt med spændende, smukke og særprægede genstande, som tilsammen fortæller om landsdelens kultur og historie gennem flere tusind år. Hvem passer på alle disse ting? Det gør museerne selvfølgelig, men bevaring er ofte en kompliceret opgave. Hvem restaurerer det ormædte barokskab, som ikke længere kan bære sin egen vægt? Hvem renser vikingernes smykker og våben ud af de rustklumper, som arkæologerne finder i jorden? Og hvem rådgiver museerne om klimastyring og pakkematerialer på magasinerne? Sådanne opgaver kræver specialister, udstyr og plads.

 

Derfor etablerede Nordjyllands Amt og de statsanerkendte kulturhistoriske museer i 1991 et fælles konserveringsværksted for de nordjyske kulturhistoriske museer. Værkstedets etablering blev betalt af en bevilling fra Nordjyllands Amt og var således en "gave" til museerne. "Nordjyllands Amts Konserveringsværksted" blev etableret som en selvejende institution og den daglige drift var baseret på tilskud fra både Amtet og de kulturhistoriske museer i Nordjylland.

 

I forbindelse med kommunalreformen den 1. januar 2007 blev institutionens navn,  vedtægter og bestyrelse ændret. Institutionen skiftede desuden navn fra Nordjyllands Amts Konserveringsværksted til Bevaringscenter Nordjylland.

 

Værkstedet ligger centralt i regionen i Hammer Bakker nord for Aalborg, hvor vi råder over gode og velindrettede lokaler i et tidligere institutionskøkken.

 

Detalje af porcelænslysekrone. Aalborg Historiske Museum.

 

Accepter cookies

Som de fleste andre hjemmesider bruger bcnord.dk cookies blandt andet til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet og til at optimerer hjemmesiden for både dig og andre brugere.