Bevaringscenter Nordjylland Bevaringscenter Nordjylland ForsideExtranet login

kirkerestaurering

Når kirkerne anvendes til kirkelige handlinger og kulturelle arrangementer medfører det et naturligt slid på det ofte flere hundrede år gamle inventar. Skiftende klima i kirkerummet resulterer i nedbrydning af især trægenstande, idet træet skiftevis optager og afgiver fugt. Typiske skader på kirkeinventaret kan være afskalning af malingslag, svindrevner, borebilleangreb og bulede malerilærreder.

 

Bevaringscenter Nordjylland har erfaring med udbedring af disse skader, og vore fagkonservatorer kan i fællesskab løse de fleste restaurerings- og konserveringsopgaver på det historiske kirkeinventar.

 

Vi kan blandt andet udføre rensning, sikring af løse dele på inventar, rekonstruktion af manglende dele, restaurering og konservering af fx:

  • Altertavle
  • Prædikestol
  • Lydhimmel
  • Epitafium
  • Kirkeskib
  • Korgitter
  • Krusifix
  • Billedskårne figurer
  • Altersølv
  • Tekstiler
  • Malerier
  • Sarkofager

I forbindelse med større kirkerestaurering og -konservering kan vi deltage ved byggemøder og under hele restaureringsforløbet være en god samarbejdspartner for både menighedsråd, arkitekter og øvrige håndværkere.

 

Referencer.

Rensning og opfriskning af overflade på trærelief fra Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot. Højre side er stærkt nedbrudt af sol, mens venstre side er behandlet.

 

Restaurering af søjle i Aalborg Domkirke.

 

Detalje af prædikestol efter rensning. Aalborg Domkirke.

 

Restaurering og vedligehold i Aalborg Domkirke.