På glas- og keramikværkstedet konserveres og restaureres genstande af glas, keramik og lignende materialer så som gips.
Behandlingen kan omfatte rengøring og afrensning af gammel lim, samling, limning, udfyldning af huller og retouchering. Ved retouchering indfarves udfyldte områder, så reparationen falder diskret ind i helheden.
Der kan desuden fremstilles individuelle nedpaknings- og monteringsløsninger til opbevaring, transport eller udstilling efter behov og ønske. |